
Arc sideborde og sofaborde
Navnet Arc er inspireret af det matematiske begreb for en blød kurve, der forbinder to punkter i en cirkel. Det karakterfulde design er skabt af de danske designere Ditte Vad og Julie Begtrup, som ønskede at designe et smukt gemmested til hverdagens småting.
Med rødder i den skandinaviske designtradition afspejler Arc et bevidst materialevalg og enkle designprincipper. Det indvendige opbevaringsrum har en beklædt bund i mørkegrå nanolaminat, der smukt komplementerer træets naturlige struktur langs kanten.
Arc inviterer til dynamisk interaktion mellem møbel og bruger. Ved at dreje halvdelen af den cirkulære bordplade kan bordets udtryk tilpasses forskellige behov. Lad det stå åbent og fremhæv dine yndlingsting, eller luk det for at gemme rodet væk.
“Vi mener, at interaktion er essentiel, fordi den stimulerer den taktile sans, som påvirker, hvordan vi oplever verden”
– Ditte Vad og Julie Begtrup
De to danske designere studerede sammen og opdagede en fælles tilgang til æstetik, materialer og designudtryk. De deler overbevisningen om, at design kan forbedre vores omgivelser og stræber efter at skabe enkle, funktionelle løsninger, der inviterer til en sanselig og levende interaktion mellem design og bruger.