Godt design starter med funktion


Mika Tolvanen er en anerkendt finsk designer, som udvikler møbler, belysning og accessories til hjemmet og offentlige rum. Efter sin eksamen fra Royal College of Art i London, i 2001, etablerede han sit eget studie. Det te fusionerede han med sin kone Julie Tolvanen i 2015, hvor de sammen nu driver Studio Tolvanen i Helsinki. 

Han karakteriserer sine designs som funktionsorienteret:

“Mine produkter er lavet til brug, men det bet yder ikke, at de ikke kan være smukke på samme tid”

– Mika Tolvanen

For ham handler ægte design om forståelse af materialer og deres funktion. Med denne tilgang i tankerne, skaber Mika Tolvanen legende og karakteristiske produkter, der tilfører et spændende men minimalistisk udtryk til sine omgivelser. 

Nakki-serien er netop designet til at tilføje en munter personlighed til et rum. De afrundede kanter og en minimalistisk fortolkning af klassiske sofaben giver Nakki sin karakteristiske loungefølelse. På samme måde skinner hans desigmetode klart i gennem i Kuppi væglampen, hvis karakter vises i det minimalistiske, men skulpturelle udtryk kombineret med dens funktionelle justeringsfunktion, der gør det let at tilpasse lyset.