Fra minder til moderne design
Meadow er designet af Finn Hvidberg Nielsen, en skulpturel designer og kunstner med rødder i Syddanmark. Meadow er hans første møbeldesign, der er blevet realiseret.
Finn Hvidberg Nielsen er vokset op i det sydlige Danmark, hvor han som barn tilbragte sommerdagene i den magiske danske natur. Ét minde har især sat sig fast i hans hukommelse: Et øjeblik i en stor, grøn eng, omgivet af græs og vilde blomster, der svajede i vinden. Årtier senere er netop dette sommerminde blevet omsat til moderne og sofistikerede linjer.

“Jeg sad midt i en rummelig og - for mig dengang uendelige - grønne, smukke eng. Jeg husker stadig det øjeblik af at være fuldstændig til stede i nuet og i ét med den fascinerende, skønne i natur” - Finn Hvidberg Nielsen
Meadow er formgivet med udgangspunkt i dette barndomsminde. Den omfavnende silhuet og afdæmpede æstetik gengiver følelsen af at sidde i højt græs. Under åben himmel, i ro og omgivet af det levende landskab. Organiske kurver og generøse proportioner giver stolen et venligt og imødekommende udtryk, mens det brede sæde spejler engens åbne vidder.
Finn Hvidberg Nielsen bevæger sig i krydsfeltet mellem æstetik og filosofi. Hans tilgang til design er en legende og undersøgende proces, hvor tanker, indtryk og perspektiver flettes sammen og udfordres med målet om at skabe nye koncepter og former. Resultatet er udtryksfulde kreationer, som man hurtigt forelsker sig i.
Meadow er ingen undtagelse. Det afspejler mindet om de glædelige dage tilbragt i det danske landskab og de følelser, der er knyttet til dem. En følelse af nærvær. En følelse af ro. En fornemmelse af den umiddelbare lykke, der opstår, når man mærker vinden mod sine kinder og ubevidst begynder at samle vilde blomster - én ad gangen, drevet af øjeblikket, uden mål eller tanke.


Udforsk